Gadehunden Ginger fra Bangkok
 

 

Ginger.

Ginger er min datter, Dittes hund.

Ginger har ikke en fin stambog, men hun har mange fine navne. Gingelinge, Gingse, Putte, Putpige eller Raketten. Navnet Raketten har hun fået af vores naboer, der kan se hvor hurtig hun kommer ned til vandet, når snoren bliver hægtet af.

Hun er fundet ved floden i Bangkok i marts 2006. Ditte var i Bangkok for at arbejde på et kvindekrisecenter, da hun forelskede sig i den lille røde dame. Hun ville meget gerne have haft hende med hjem med det samme, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. Først i feb. 2007 lykkedes det. Jeg må nok indrømme, at jeg havde mine betænkeligheder. Kunne hun fungere som indehund? Kunne hun være alene hjemme? Jeg viste godt hvem der skulle redde Ditte ud af situationen, hvis det gik galt. Det gjorde det bare ikke. Hun er verdens nemmeste lille hund. Hun er alene hjemme uden problemer, hun elsker mine hunde - det er hendes nye flok. Det eneste minus der er ved hende er, at hun ikke er ret god til at komme når man kalder, med mindre der er mad i farvandet - det må man så bare huske når man lufter hende. Hun er madglad som bare pokker, hun er en sikker gæst når der bliver lavet mad. Hun ser et KÆMPE lys i Strauss, fedter for ham, slikker ham i mundvigen osv. Figaro er hun legetante for, han bider hende, hårdt endda, men hun lader ham bare gøre det. Hun er helt igennem en dejlig lille hund, som er højt elsket af hendes "far og mor"